Det er på dette tjenestested hvor de to chauffører, Bend E. Nielsen og Jørgen B. Hansen, som sammenlagt kan fejre 70 års jubilæum på ruten, mandag den 31. maj 1999, da de har kørt uafbrudt siden banen mellem Svendborg og Nyborg var blevet nedlagt den 30. maj 1964 dagen før de startede på ruten.
I de første par år efter 1964 var rutebilerne stationeret ved det nu nedrevne pakhus og den gamle stationsbygning fra 1872, hvorefter det moderne garageanlæg toges ibrug på arealet hvor Ringe-banens remise lå. I begyndelsen af 1999 blev garageanlægget revet ned, hvorefter busserne må stå udendørs forenden af den nye vej Østerdam i Svanedammen ved jernbanens og motorvejens underføring ved Storebæltsvej.
I 1964 startede man med rutebilerne nr. 992 og 993, som i 1968 blev erstattet af nr. 178 og 179. Året efter blev nr. 252 og 253 indsat på ruten, som siden blev erstattet af nr. 436 og 471 i 1974. Nr. 471 blev dog senere byttet ud med nr. 473, som var stationeret i Lohals. I 1977 blev nr. 548 indsat på ruten og det var den sidste bus med halvautomatisk Wilson-elektrogear.
Tre år senere, i 1980, kom nr. 737 til tjenestedet og den var med i en serie på 3 rutebiler til Svendborg, som var bygget på Volvo B10M-chassis. De to andre nr. 735 og 736 blev i øvrigt stationeret i Ørbæk, 12 km fra Nyborg, hvor førstnævnte i 1991 blev reservevogn i Nyborg og kom til at køre på fredage på rute 910 som gennemgående rutebil. Fredags-turen opstod den 2. juni 1991 og den blev kørt frem til den 27. september 1997, hvor al fast gennemgående dubleringskørsel blev afskaffet, men det fortrød Fyns Amt nu hurtigt, da siden køreplansskiftet i 1998, køres der igen, men bare ikke af tjenestestedet i Nyborg. Udover nr. 735, er det også nr. 693, 846 / 1846 og 911 / 1911, som har kørt den faste tur om fredagen.