Den 6. oktober

Indledning

I anledning af at jeg er født den 6. oktober 1962 og at jeg faktisk har fødselsdag i dag er dette en anledning til et kig på trafikbegivenheder som har fundet sted på denne dato. Jeg kan kort fortælle at jeg er født på Rigshospitalet i København.

Den første motorvogn fra ASEA, nemlig nr. 1 fra 1911 fotograferet foran Heinrich Wencks smukke banegårdsbygning fra 1914 i Odense. Banegårdsbygningen blev taget i brug da den fynske hovedbane var udbygget til dobbeltspor mellem Nyborg og Strib. En tilsvarende motorvogn nr. 12 fra 1913 er bevaret af Sporvejshistorisk Selskab. Foto arkiv Niels-Folke Vallin

Odense (Elektriske) Sporvej

Den 6. oktober 1911 blev sporvejsdriften officielt åbnet på strækningen mellem Fruens Bøge og Bülowsvej via Banegården og Flakhaven. Det var det svenske selskab ASEA som stod for anlægget af sporvejen og leverede også de første 11 motorvogne OS nr. 1 – 11. Efter 40 år skulle sporvejen overgå til Odense Kommune. Den første linie kaldtes for Hovedlinien da linienummer aldrig indførtes.

I 1913 blev Havnelinie mellem Frelsens Krog (opr. Flakhaven) og Buchwaldsgade åbnet, men den blev aldrig nogen succes, kun når ”Havnen brændte” ifølge afdøde trafikmester ved Odense Bytrafik Kaj Bjerg. Linien blev da også nedlagt i 1926 og i stedet for fik man Skibhuslinien som kom til at køre mellem Frelsens Krog og Bøgevænget (nuv. Bøgebjergvej) ude på Skibhusvej.

10 år senere i 1923 blev Hovedlinien forlænget til Hunderup Skov for hver anden vogns vedkommende indtil 1928 hvorefter alle vogne førtes til ”Danmarks Smukkeste Endestation” der er den rette betegnelse for Hunderup Skov.

Fra 1928 bliver alle vogne med undtagelse af de åbne bivogne efterhånden malet røde da de grønne vogne efter sigende nemt kunne skjule sig blandt de store træer på Sdr. Boulevard.

I 1932 blev Skt. Hans Landsogn indlemmet i Odense Kommune og efterhånden som Skibhusvej blev bebygget ud til Emilievej opstod der efterhånden et krav om at sporvejslinien skulle forlænges, men den 8. august 1939 kunne trolleybuslinien mellem Jernbanegade v/Østre Stationsvej og Emilievej indvies efter at Skibhusvej var udvidet. Til trolleybuslinien var der anskaffet 6 vogne fra AEC med karrosserier fra DFA i Odense.  

Som det sidste skud på stammen kunne dieselbuslinien mellem de to sporvognsendestationer i Fruens Bøge og Hunderup Skov igennem Dalum og Hjallese indvies den 5. juni 1948. De to busser var af mærket AEC med karrosseri fra Næsby.

Alting har en ende for den 1. juli trådte en ny ordning for den kollektive trafik i kraft og det betød et farvel til de røde sporvogne. Selskabet skiftede navn fra Odense Sporvej til Odense Bytrafik og samtidigt havde det i 1923 grundlagte selskab Odense Omnibus indstillet sin kørsel.

I forbindelse med nedlæggelsen af de nordfynske privatbaner anskaffede DSB 33 nye busser Volvo B75508 med nr. 66 - 78 og 87 - 96, herunder nr. 67. En del af busserne stod i flere måneder bag det gamle værksted på Kildemosevej i Odense. Kun nr. 66 og 67 kom ud at køre straks efter leveringen og de sidste i denne leverance blev udrangeret i 1979. Foto arkiv Tommy Rolf Nielsen

DSB Rutebiler nr. 67

Siden den 1. august 1933 hvor DSB Rutebiler, som er det nuv. Arriva, begyndte at køre i det fynske har der været tre store leverancer af busser; i 1965/66 i forbindelse med de nordfynske privatbaners nedlæggelse, i 1981 i forbindelse med at Fyns Amt overtog ansvaret for de regionale ruter og i år (2001) i forbindelse med en ny kontrakt om den regionale buskørsel.  

Fra september 1965 til marts 1966 fik DSB Rutebiler leveret ikke færre end 33 busser, nemlig Volvo B75508 fra Aabenraa Karrosserifabrik. Busserne fik nr. 66 – 78 & 87 – 96. De to første blev straks indregistreret medens at de øvrige først blev det i marts måned i 1966. Blandt de to første busser som blev indregistreret var nr. 67 som blev det den 6. oktober 1965 og den fik reg. nr. MA 80 107. Bus nr. 67 blev i 1971 overflyttet til Svendborg og den havde 53 siddepladser og 12 ståpladser.

Odense Bytrafik nr. 51 og 50 på linie 7´s første dag den 6. oktober 1975 ved Tarupcentret. Tarupcentret blev til takket været en meget initiativrig sognerådsformand fra Tarup-Pårup Lennart Larsson som senere blev rådmand for Magistratens 5. afdeling med ansvar for Odense Bytrafik. Det var i hans rådmandsperiode at linie 7 blev iværksat og senere udvidet i 1980. Foto Odense Bytrafik, arkiv Tommy Rolf Nielsen Martens.

Odense Bytrafik linie 7

Den 6. oktober 1975 blev linie 7 mellem Sygehuset og Søhus åbnet og den kørte via Bolbro, Tarup og Næsby. Da Rismarksvejs forlængelse til Bogensevej ikke var færdig kørtes der det først års tid over Skolevej i Næsby. Rismarksvej er en del af Ring 2 i Odense og føres over en bro som går over Stavis Å. Efter at den nye vej var åbnet kunne linie 7 føres over Hauges Plads og forlænget til garagen på Sdr. Boulevard som er den gamle sporvejsremise, dog udelukkende for at vende.

Ved Sygehuset kørtes der ad J. B. Winsløwsvej, men det ophørte den 1. oktober 1980 da linie 7 førtes ad Ringvejen da den forlængedes til Birkeparken i Vollsmose ad Tietgens Allé, Niels Bohrs Allé og Ejbygade. I de første år kørtes kun i dagtimerne mandag til fredag og lørdag formiddag. Efter udvidelsen kørtes der alle dage.

I 1985 blev der lavet nye liniegrene til Åsum og Lumby og som sådan fortsattes der indtil liniereformen den 1. oktober 1990, hvor man fik tocifret linienumre. I dag køres der helt til Agedrup via Seden og Bullerup på linie 71, men det er en anden historie.

I forbindelse med leverancen af 13 busser til Odense Bytrafik i 1978, var nr. 20 i blandt dem og den blev indregistreret den 6. oktober 1978 (ER 88 069) sammen med HT nr. 922 (ER 88 068). HT-bussen var en hækmotorbus Volvo B5959, medens at den afbillede bus er en Volvo B5860. Udover at de begge er Volvo-busser har de det tilfælles at de er bygget på Aabenraa Karrosserifabrik. Foto Tommy Rolf Nielsen Martens.

Odense Bytrafik nr. 20 fra 1978

Efter kommunesammenlægningen den 1. april 1970 kunne den tidligere sognerådsformand fra Tarup-Pårup, Lennart Larsson sætte sig i rådmandsstolen for Magistratens 5. afdeling, hvor han sad frem til den 31. december 1985. 5. afdeling var afdelingen for de kommunale virksomheder som Odense Bytrafik var en del af. I Lennart Larssons tid blev der anskaffet rigtigt mange busser; nr. 71 – 98 i 1971 – 1974, nr. 1 – 51 i 1975 – 1980 og nr. 99 – 138 i 1981 – 1983 dvs. i alt 118 busser. I 1978 fik bytrafikken 13 nye busser nr. 16 – 28 inkl. nr. 20 som blev indregistreret den 6. oktober 1978 og den fik reg. nr. ER 88 069. Disse 13 busser blev indsat på linie 2 som i samme tidsrum blev forlænget til Kalørvej ved Ejlstrupvej og Højby. Disse nye busser som var Volvo B5860 med karrosseri fra Aabenraa Karrosserifabrik var udstyret med automatiske firetrins gearkasser Allison type MT 644 og blev i 1979/80 fulgt af 15 tilsvarende busser nr. 29 - 43. På linie 4 begyndte disse 28 busser også at køre i flæng, indtil de i 1988 – 1990 blev erstattet af nye busser og sat til at køre ekstrabusser.      

En Norges-tur i 1992

I forbindelse med min 30-års fødselsdag rejste jeg rundt i Norge og kørte med et tog Dombås til Åndalsnes. Lokomotiverne som anvendtes på den bane var det norske svar på vores MY-lokomotiver. De norske lokomotiver benævnes Di3 som blev leveret i 35 eksemplarer i perioden 1954 – 1969.

De 32 stk. har 6 banemotorer og har akselrækkefølgen Co-Co og benævnes internt Di3a med numrene 602 – 633. Ligeledes er der 3 stk. som har 4 banemotorer og har akselrækkefølgen A1A-A1A og benævnes internt Di3b med numrene 641 – 643. Disse tre lokomotiver var sammen med to Di3a´ere oprindeligt en ordre til Finland, som annullerede den og lokomotiverne kom til Norge. Med hensyn til akselrækkefølgen minder de om vores MY-lokomotiver.

På ovennævnte tur fra Dombås til Åndalsnes var det to lokomotiver som trak toget og det var Di3 619 – Di3 617, så på hele turen sad jeg med vinduet på klem og nød lyden samtidigt med at jeg havde en fed udsigt til nogle unge norske ”jenter” (piger). De to ovennævnte billeder har jeg fotograferet før afgangen fra Dombås.  

Siden den 26. december 2000 har det ikke været muligt at køre med Di3 i Norge ligesom det siden den 30. juni 2001 heller ikke har været muligt at køre med MY her i Danmark, men når DSB og NSB ikke vil køre med lokomotiver som er værdsatte, så vil privatbanerne rundt omkring i Europa.     

Afslutning

Tja det var så en kort gennemgang af begivenheder indenfor den kollektive trafik som der er sket igennem de sidste 90 år på datoen hvor jeg har fødselsdag.

 Tommy Rolf Nielsen Martens

Den 6. oktober 2001

Tilbage