Min mormor blev ansat
omkring 1955 hvor hun var indtil 1973, medens min mor blev ansat omkring 1965 og var her
indtil sin død i 1980, men havde som følge af uhelbredelig kræftsygdom været sygemeldt
det sidste halve år.
Min mormor passede sit
arbejde på en samvittighedsfuld måde og var gerne den der lærte de nye piger op. Hun
var også den der turde sige sin mening om tingene til sine nærmeste overordnede uden at
det fik nogen konsekvenser for hende.
Der var en bestemt
formand som pigerne var bange for men det var min mormor ikke da hun verbalt sagtens kunne
sætte ham på plads. På den måde satte hun sig i respekt og der var da også en
gensidig respekt.
Min mor havde også de samme evner med hensyn til at sige sin mening og satte sig da også i respekt på den samme måde som min mormor. Der var den forskel fra min mormor at min mor også brugte humoren, men kunne alligevel bevare respekten for sin person.
Med hensyn til min
mors ansættelse i togklargøringen, var min mormor ikke glad for dette i begyndelsen,
specielt når min mor hellere ville gå i byen frem for at passe sit arbejde. Dette gik
også kun indtil en dag da min mor var taget på et værtshus, hvor min mormor dukkede op.
Min mormor formanede min mor om at passe sit arbejde, men det mente min mor ikke hun
ville. Det betød at min mormor gav hende en lussing, hvilket de andre værtshusgæster
ikke brød sig, men min mormor satte dem på plads med ordene: ”Når min datter har
et arbejde som hun skal passe, så skal hun passe det”!
Efter den omgang var
der så heller ingen problemer med at min mor passede sit arbejde. Min mormors krav til
min mor var hvis hun passede sit arbejde havde min mormor ikke noget imod at arbejde
sammen med hende. Min mor blev da også i togklargøringen indtil sin alt for tidlige
død, så min mormors kærlige men bestemte behandling af hende havde hjulpet.