Da overfarten åbnede
den 28. maj 1957 anvendtes følgende færger; Freia fra 1936, Broen fra 1952 og Halsskov
fra 1956. Desuden anvendtes jernbanefærgen Dronning Ingrid fra 1951 som fast afløser- og
forstærkningsfærge. Fra 1959 blev den da nye færge Prinsesse Benedikte også anvendt
på samme måde. Jernbanefærgerne sejlede kun i dagtimerne og igennem mange år, indtil
udgangen af 1968, sejlede færgeafgangen fra Knudshoved kl.
19.35 til Korsør, på visse dage, da den blev sejlet af en jernbanefærge i de første
år og senere af de to færger Knudshoved fra 1961 og Sprogø fra 1962, der ligesom
Halsskov var dobbeltdækkerfærger, men også udstyret med jernbanespor på samme måde
som de tresporet jernbanefærger på det nederste vogndæk.
I september 1963 blev
”Verdens Største Bilfærge” indsat på overfarten, som var tredækkeren
Arveprins Knud, som med tre dæk i brug kunne have 400 biler med på hver tur, det samme
som kapaciteten på færgerne Knudshoved og Sprogø tilsammen. Arveprins Knud som færgen
var opkaldt efter var Kongelig Protektor for FDM (Forenede Danske Motorejere) og på den
måde viste DSB respekt for FDM.
Med indsættelsen af
Arveprins Knud af venner kaldet ”Arveprinsen” kunne færgen Knudshoved i
vinteren 1963/64 ombygges, for at den kunne anvendes på Østersøen. Agterporten blev
gjort bredere for at der kunne rangeres jernbanevogne til alle tre spor via agterstævnen
i Puttgarden. Agterporten på Knudshoved og Sprogø var udført smalle af hensyn til
jernbanevognskapaciteten, hvor begge sidespor havde faste stoppuffer. Disse stoppuffer
afdækkedes med en plade når færgerne sejlede som bilfærger. På soldækket på færgen
Knudshoved blev der bygget et mindre supermarked.
I 1965 blev Freia
flyttet til overfarten mellem Århus, Samsø og Kalundborg, hvortil Broen også blev
flyttet til året efter. Broen blev omdøbt til Kalundborg, men inden den overflyttedes
til Samsø-overfarten, sejlede den i påsken 1966 på Halsskov – Knudshoved under sit
nye navn. Denne påske var et eksempel på de ældste jernbanefærgers benyttelse som
sekundære forstærkningsfærger på bilfærgeoverfarten. Udover de faste færger;
Halsskov, Knudshoved, Sprogø og Arveprins Knud, anvendtes også færgerne Korsør fra
1927, Nyborg fra 1931, Sjælland fra 1933 og Kalundborg, ex. Broen, fra 1952.
Jernbaneoverfarten kunne klare sig med de fire nyeste jernbanefærger; Storebælt fra
1939, Fyn fra 1947, Dronning Ingrid fra 1951 og Prinsesse Benedikte fra 1959, samt den
forholdsvise nye godsfærge Asa-Thor fra 1965.
Mellem 1964 og 1968
sejlede Knudshoved fast om sommeren på Østersøen, hvilket dog ikke var noget problem da
man bare kunne ty til jernbanefærgerne, hvor de to nyeste fra 1951 og 1959 var de bedst
egnet, da de jo havde agterport, men ofte var det gerne de to ældste fra 1927 og 1931 der
blev anvendt, som ikke havde agterport. Så måtte bilisterne bare køre dækket rundt.,
men det var personalet rutineret i at håndtere så det gav ikke de helt store problemer
og færgerne kom af sted til tiden.
Med hensyn til
anvendelsen af gamle jernbanefærger på ”Verdens mest moderne overfart”, skal
det nævnes at dampskruefærgen Christian IX fra 1908 indtil 1960/61 også har været
anvendt som forstærkningsbilfærge. Det sidste år inden den blev deklasseret til
godsfærge sejlede den ikke færre end 530 ture som bilfærge.
Den gamle
bilfærgeoverfart mellem de kommunale havne i Korsør og Nyborg blev nedlagt ved
overgangen til sommerkøreplanen i 1968 og færgen Heimdal fra 1930 blev overflyttet til
den i 1967 åbnede overfart mellem Bøjden og Fynshav, hvor den sejlede indtil 1975, da
den solgtes til ophugning i Odense.
Færgen Kong Frederik
IX fra 1954, kaldet ”Kongen” dukkede for første gang op på overfarten i 1970
gerne alterneret med Knudshoved om sommeren, så man på Østersøen kunne udnytte
Knudshoveds to dæk, da ”Kongen” kun har et dæk. ”Kongen” dukkede op
på Halsskov - Knudshoved af og til frem til 1996. Den sejlede en allersidste gang den 14.
juni 1998 på en dobbelttur mellem Halsskov og Knudshoved.
I 1971 fik færgen
Korsør fra 1927 en agterport, så den kunne anvendes som en regulær bilfærge, hvilket
lastbilerne fik gavn af, da den kom til at sejle som lastbilsfærge frem til udrangeringen
i 1980 gerne om fredagen og om sommeren, samt op til højtiderne. Korsør som var DSB
første motorfærge havde fået nyt hovedmaskineri i 1967, da man på dette tidspunkt
regnede med at der ikke skulle anskaffes flere nye færger til Storebælt, hvis broen kom
indenfor få år.
I marts 1973 blev
færgen Romsø indsat på overfarten, som kunne have plads til 440 biler når den sejlede
som tredækker og det blev den som nu var ”Verdens Største Bilfærge”, medens
”Arveprinsen” røg på andenpladsen, men den forblev at være 1. færge på
overfarten på grund af sit royale navn. Færgen Knudshoved kom til at sejle som fast
afløserfærge på Østersøen og Storebælt, samt fast på Østersøen i sommerhalvåret.
Samme år som Romsø
blev leveret kom oliekrisen sidst på året og for første gang nogensinde faldt antallet
af overførte biler, hvor der siden befrielsen 1945 kun havde været fremgang, specielt i
1960´erne.
Op igennem 1970´erne
kunne man om sommeren se færgerne Dronning Ingrid fra 1951 og Kong Frederik IX fra 1954
som forstærkningsfærger om sommeren, hvor de sejlede samtidigt med tredækkerne
Arveprins Knud og Romsø, da de dagligt brugte alle tre dæk. At de to gode gamle royale
færger sejlede som bilfærger, var af hensyn til lastbilerne og turistbusserne.
Jeg husker personligt
en tur med færgen Kong Frederik IX fra Knudshoved kl. 9.35 en sommerlørdag i 1975, hvor
den sejlede samtidigt med Dronning Ingrid, hvilket var en yderst herlig oplevelse. At
disse to færger sejlede den tur skyldtes at færgen Halsskov var lagt op for opmaling af
overbygningen.
I 1976 blev færgen
Fyn fra 1947 udstyret med en agterport og indtil den oplagdes i 1982 blev den af og til
anvendt som forstærknings- og afløserfærge på bilfærgeoverfarten.
De to gamle IC-færger
Dronning Margrethe II fra 1973 og Prins Henrik fra 1974 blev i perioden 1980 – 1982
forhøjet og forlænget. Ved denne ombygning blev de dobbeltdækkere og kom til at minde
om den i 1968 leveret færge Danmark til Østersøen, hvor de to tidligere IC-færger
også skulle sejle. Færgen Dronning Margrethe II skulle også anvendes på Storebælt som
afløserfærge når IC-færgerne skulle på værft. Desuden har den også i mindre omfang
været anvendt på Halsskov – Knudshoved. Færgen Knudshoved vendte tilbage til
Storebælt i 1981, hvor den blev indsat i stedet for Halsskov, som herefter anvendtes som
afløser- og forstærkningsfærge.
Juni 1986 dukkede
færgen Prinsesse Elisabeth fra 1964 op på overfarten for første gang, efter at
færgerne Romsø og Sprogø var stødt sammen udenfor Halsskov. Søsterfærgen Prinsesse
Anne-Marie fra 1960 var på det tidspunkt lagt op i Knudshoved og havde været det siden
efteråret 1985, da denne og søsterfærgen Prinsesse Elisabeth i 1985 og 1986 blev
afløst af nye færger på hurtigruten mellem Århus og Kalundborg.