Malmö den 4. juli 2000

Øresundstog | IC3-tog | Rc-lok | X2000 | NSB BM 93 | Pågatåg og andet jernbane | Busser og flyvebåde | H. M. Dronning Ingrid af Danmark 28.-03.-1900 - 07.-11.-2000

Efter at Øresundsbron var åbnet for togtrafik var jeg en tur i Malmö, hvor jeg tog ikke færre end 27 billeder først og fremmest af tog på Malmö Centralstation. Udover de talrige gumminæser, Øresundstogsæt (DSB ET og SJ X31K) og IC3-togsæt (DSB MF og SJ Y2/Y2K), kunne SJ´s Rc-lokomotiver, X2000-togsæt (X2) og Pågatåg ses. Et scoop var det da et af de nye af Talbot´s Talent-togsæt  til NSB dukkede op, som jeg lige nåede at fotografere inden jeg returnerede til København H. Det nye Talent-togsæt har typebetegnelsen BM 93 hos NSB, som vil fortrænge de sidste norske MY-lokomotiver (NSB Di3) fra passagertrafikken helt i løbet af det kommende efterår.

 

De forskellige berlinske dobbeltdækkerbusser som bruges som sightseeingsbusser dukkede også op i Malmö. Busserne har fået skåret taget af, kaldet ”topløse dobbeltdækkerbusser” blandt medlemmer af ”Foreningen Busfronten”. Desuden kunne Swebus´s grønne ledbusser på linie 11 også ses, som har en specialitet, da de har en høj pukkel, dér hvor leddet er. En af mine bekendte Niels-Folke Vallin, som var i Malmö den 2. juli tog et billede af denne ledbustype, som er bygget på et Volvo-chassis. Jeg har givet disse ledbusser en speciel typebetegnelse; Volvo B10MA-XHPIM, hvor de sidste 5 bogstaver indikerer følgende ”Ekstra Høj Pukkel i Midten”, som Niels-Folke Vallin straks var med på da jeg fortalte ham om min tur til Malmö. Niels-Folke Vallin har tidligere kommet med følgende betegnelser om Volvo´s laventrébusser; Volvo B10BLE59 XHB (”Ekstra Høj Bagi”).

 

Desuden var jeg en tur på Stortorget og på Skeppsbron, hvor jeg det sidstnævnte sted tog et billede af taberen af den faste forbindelse over Øresund i form af en flyvebåd, som har mistet mange passagerer siden åbningen af Øresundsbron. På Stortoget købte jeg mig end "korv med potatismos" (pølse med kartoffelmos) ved en lokal grillbar, som er almindeligt i de svenske og norske grillbarers og pølsevognes sortiment.

 

Indtil det tidlige efterår vil man kunne komme til af køre med danske og svenske IC3-tog mellem Malmö og København, da der ikke er tilstrækkelige Øresundstogsæt klar til trafikken endnu. Den 14. august skal de svenske IC3-togsæt, ”Kustpilen” til at køre mellem København og Karlskrona og samme dag skal X2000 også til at køre mellem København og Stockholm, som gradvist udvides frem til januar i det nye år. Der skal også køre X2000 til Göteborg fra begyndelsen af det nye år.         

Til toppen