DSB_Koef_259_Nyborg_300.jpg (17948 bytes) DSB_Koef_285_Nyborg_300.jpg (16770 bytes)
Frede Kristensen og Poul Jensen på DSB Gods Køf nr. 259 den 26. juni 1997 i Nyborg DSB Materiel Køf nr. 285 på det nu optagne sporareal den 4. juli 1997 i Nyborg

Fotos Tommy Rolf Nielsen Martens ©

Køf-rangertraktor bruges ikke mere til almindelig godsrangering i Nyborg

Index | Jernbane Index | Nyheds Index | Jernbanenyheds Index | Webmaster

Opdateret: 1999.-01.-21

I forbindelse med at der kom en ny godstogskøreplan den 11. januar 1999, betød det at godsrangeringen i Nyborg blev omlagt blandt andet som følge af at FDB´s lager blev flyttet fra Nyborg til Vejle. Desuden er der nu kun et hold som varetager rangeringen og det mellem kl. 11.00 og 18.00 mod tidligere to hold, hvor der var mandskab på mellem kl. 5.30 og 19.00.

Systemet  med to hold går tilbage til den 29. maj 1988, efter at rangerbanegården i Svanedammen blev nedlagt, hvor 13. rangermaskine, "havnemaskinen", varetog rangeringen. Før den tid havde rangerholdet på 13. maskine arbejdstid mellem kl. 10.30 og 18.30, som man nu altså er vendt tilbage til igen.

Maskinbenyttelsen

Indtil marts 1961 blev havnerangeringen varetaget af F-maskiner, som blev overtaget af de dengang helt nye dieselhydrauliske MH-rangerlokomotiver, som de herefter var ene om indtil efteråret 1988, hvor det dieselelektriske MT-ranger- og strækningslokomotiver dukkede op. MT 155 var det sidste rangerlokomotiv som varetog rangeringen indtil et nedbrud i juni 1997, hvor MH 400 rangerede for en kort bemærkning. MT 155 er siden overtaget af DJK (Dansk Jernbaneklub) og blev rangeret ombord på museumsfærgen "Kong Frederik IX" den 21. juli 1997, sammen med en Bcm-liggevogn, BD-person- og rejsegodsvogn og P-postvogn. Den 6. marts samme år havde samme MT (155) rangeret en Kommune Kemi-tankvogn ombord på museumsfærgen. Der vil inden længe blev lagt en "sidste gang-side" ud på nettet.

Fra midten af juni måned blev det Køf-rangertraktoren som kom til at varetage rangeringen. Udover DSB Gods´s nr. 259 og 282, har DSB Materiel´s 285 fra vognværkstedet i Nyborg også varetaget rangeringen. Køf 259 er udstyret med strækningsradio.

Historisk baggrund

Køf-typen var en dansk udgave af de tyske typer Kö og Köf, som er henholdsvis dieselmekaniske og dieselhydrauliske, der er blevet bygget i talrige eksemplarer fra mellemkrigsårene og frem til 1960´erne. Ligesom sine tyske søskende havde de danske en dieselmotor på 128 HK. De danske fik en 6-cylindret Leyland U.680-motor, som er stærkt beslægtet med O.680-motoren på 155 HK, som talrige Leyland-busser fra serie I til V fra DAB (Dansk Automobil Byggeri) i Silkeborg fik.

De danske køf´er blev bygget hos Frichs i Århus og leveret i to serie hver på 20 stk. mellem 1966 og 1969. De fik hos DSB nr. 251 - 290 og blev indsat til erstatning for de i 1920´erne- og 30´erne byggede "Klædeskabs-traktorer". Der er i Nyborg stationeret en Køf af både 1. serie (nr. 259) i det gamle grønne design med krøllede gule bogstaver og tal tilhørende DSB Gods, og 2. serie (nr. 285) i det rødsorte design med hvide British Rail-bogstaver- og tal tilhørende DSB Materiel.

Som følge af den nye godstogskøreplan fra den 11. januar 1999 bruges den grønne Køf-traktor nu kun, såfremt man på grund af travlhed ikke har nået at trykke stammen ud til Kommune Kemi inden kl. 17.00 med togmaskinen, da denne skal køre godstog G7271 kl. 17.17 fra Nyborg til Odense. Togmaskinen ankommer iøvrigt med godstog G7230 kl. 11.13 til Nyborg fra Odense og fremføres normalt af MZ-lokomotiver serie I (1401 - 1410, minus 1402) og serie II (1411 - 1426, minus 1424).

I 1980´erne begyndte enkelte eksemplarer af udrangerede tyske Køf´er at dukke op ved flere danske privatbaner og en enkelt fra Lollandsbanen er også siden blevet overtaget af DSB, som i første omgang brugte den til at køre skærvetog ud til anlægget af den faste forbindelse over/under Storebælt fra Nyborg. På den måde er der nu 41 Køf´er hos DSB