I 1965 blev de sidste tre buslinier i
København omstillet fra tomandsbetjening til enmandsbetjening, hvilket skete på linie 29
den 14. februar og linie 28 og 41 den 28. april. Hermed kørte der ikke flere
tomandsbetjente busser i Danmark og det er nu 35 år siden, som der hermed er en anledning
til at kaste et tilbageblik på. Udover København er der også en grund til at se på
hvor meget tomandsbetjeningen var udbredt i de tre største danske provinsbyer Århus,
Odense og Aalborg!
I 1913 etablerede Frederiksberg
Sporveje buskørsel, som på det tidspunkt benævntes omnibuskørsel med 10 stk. De Dion
Bouton busser som var af fransk fabrikat og benzindrevne. Året efter kom der yderligere
to busser af samme fabrikat, som nåede at blive leveret inden starten på den første
verdenskrig, 1914 - 1918. Frederiksberg Sporveje blev overtaget af Københavns Sporveje i
1919. Mellem 1925 og 1948 blev der leveret i alt 98 busser med tomandsbetjening til
Københavns Sporveje, nr. 13 99 & 1 11. Fælles for alle busserne, som
havde frontmotor, var at de havde vandrende konduktør.
I Aalborg startede en privatmand,
Studstrup-Lassen, bybuskørsel i 1920, hvor alle busserne frem til 1958 var
tomandsbetjente, i de senere år med drenge som konduktører. Den senere borgmester i
Aalborg, Marius Andersen, startede som konduktør og endte som buschauffør.
Det i 1923 etablerede busselskab,
Odense Omnibus, havde i begyndelsen også konduktører, men gik ret hurtigt over til at
have drenge som konduktører om eftermiddagen. Dette er formodentligt afskaffet allerede
inden 1930.
I Århus blev de første buslinier
startet op i 1932 af Århus Sporveje, hvor busserne altid har været enmandsbetjente.
Samtlige busser som leveredes indtil
1936 var benzindrevne, som gjaldt såvel de en- som tomandsbetjente busser. De
tomandsbetjente busser havde numrene 13 60, leveret mellem 1925 og 1936, og de
enmandsbetjente busser havde numrene 301 316, leveret mellem 1934 og 1936.
I 1936 blev den første dieseldrevne
tomandsbetjente bus leveret, som tildeltes nr. 61. De første enmandsbetjente dieselbusser
kom i 1938 og indtil starten på den 2. verdenskrig blev der leveret 10 busser, nr. 317
326.
Nummerserien for de tomandsbetjente
busser fortsatte til og med nr. 99, som leveredes i 1946 i en serie på 5 busser, hvor de
fire andre begyndte forfra på nummerserien med nr. 1 4. Disse fulgtes af
yderligere 7 busser i 1947 48, nr. 5 11.
I 1949 50 blev der leveret 16
én-mandsbetjente busser, nr. 327 342.
I 1950 leveredes den første bus med
underfloormotor nr. 12, senere omnummeret til nr. 612, som havde samme udseende som de
fire samtidigt leverede trolleybusser, nr. 110 113. Fælles for alle 5 busser var
at de var bygget på Leyland-chassiser hos DAB i Silkeborg.
Året efter, 1951, kom de to første
enmandsbetjente busser med underfloormotor, nr. 343 344, som blev de sidste i den
gamle nummerserie.
I det samme år og året efter blev
der leveret 29 busser i 600-nummerserien, nr. 613 641. Samtidigt med de sidste to
600-busser, nr. 640 og 641, som leveredes i 1952, blev de 14 første busser i 700-serien
leveret, nr. 701 714. 600-busserne og 700-busserne til og med nr. 720 havde
dørplaceringen 112.
Frem til 1956 blev der leveret
yderligere 36 busser, nr. 715 760, hvorefter der holdtes en 7 års pause, hvor de
sidste 15 busser, nr. 761 775, blev leveret. Både
600- og 700-busserne var tomandsbetjente busser med faste konduktører, medens 800- og
900-busserne var enmandsbetjente busser, der blev leveret i 159 stk. løbende frem til
1964, nr. 801 959, hvor de første Leyland Serie I-busser blev leveret til
Københavns Sporveje.
Alle 700-busserne fra og med nr. 721
havde dørplaceringen 122, hvor der var indstigning ad bagdørene og udstigning ad
midterdørene og fordøren. Fordøren anvendtes til indstigning når bussen kørte som
én-mandsbus, ligesom i én-mandsbusserne, nr. 801 959, som havde dørplaceringen
120. Fælles for begge bustyper var at de havde sidedestinationsskilt bagved fordøren og
på tomandsbusserne desuden over bagdørene, nr. 721 760. For de sidste 15 busser,
nr. 761 775, fra 1963 var det bageste sidedestinationsskilt placeret foran
bagdørene.
Fælles for alle de gamle busser var
at de havde et opklappeligt skilt og der var følgende regler:
For tomandsbetjente busser gjaldt
følgende: Når skiltet var klappet op, var der en hvid tekst på sort baggrund;
Indstigning ad bageste dør, hvor der på destinationsskiltet over bagdøren
stod hvor bussen kørte hen, medens på destinationsskiltet bag fordøren stod;
Ingen indstigning. Når skiltet så var klappet ned, var der ligeledes en hvid
tekst men da på en rød baggrund; Enmandsvogn indstigning foran, hvor der på
destinationsskiltet bagved fordøren stod hvor bussen kørte hen, medens der nu på
destinationsskiltet over bagdøren stod; Ingen Indstigning.
For enmandsbetjente busser gjaldt
følgende: Når skiltet var klappet op, var der en gul tekst på rød baggrund; Kun
adgang med forudindkøbte billetter eller kort Indstigning foran: Når skiltet så
var klappet ned, var det de samme regler som det var for tomandsbusser, når disse kørte
som enmandsbusser. Med hensyn det røde skilt med den gule tekst, var det en driftsform
som praktiseredes på linierne 37, 42 og 43, hvor busserne kun medtog passagerer som havde
købt billet eller kort inden indstigningen.