Det er 35 år siden med de sidste tomandsbetjente busser i København

Main Index | T. R. Nielsen Homepage | Bus Index

Fotos: Gamle tomandsbusser | KS 600-busser | KS 700-busser

Indledning

I 1965 blev de sidste tre buslinier i København omstillet fra tomandsbetjening til enmandsbetjening, hvilket skete på linie 29 den 14. februar og linie 28 og 41 den 28. april. Hermed kørte der ikke flere tomandsbetjente busser i Danmark og det er nu 35 år siden, som der hermed er en anledning til at kaste et tilbageblik på. Udover København er der også en grund til at se på hvor meget tomandsbetjeningen var udbredt i de tre største danske provinsbyer Århus, Odense og Aalborg!

Opstarten

I 1913 etablerede Frederiksberg Sporveje buskørsel, som på det tidspunkt benævntes omnibuskørsel med 10 stk. De Dion Bouton busser som var af fransk fabrikat og benzindrevne. Året efter kom der yderligere to busser af samme fabrikat, som nåede at blive leveret inden starten på den første verdenskrig, 1914 - 1918. Frederiksberg Sporveje blev overtaget af Københavns Sporveje i 1919. Mellem 1925 og 1948 blev der leveret i alt 98 busser med tomandsbetjening til Københavns Sporveje, nr. 13 – 99 & 1 – 11. Fælles for alle busserne, som havde frontmotor, var at de havde vandrende konduktør.

I Aalborg startede en privatmand, Studstrup-Lassen, bybuskørsel i 1920, hvor alle busserne frem til 1958 var tomandsbetjente, i de senere år med drenge som konduktører. Den senere borgmester i Aalborg, Marius Andersen, startede som konduktør og endte som buschauffør.

Det i 1923 etablerede busselskab, Odense Omnibus, havde i begyndelsen også konduktører, men gik ret hurtigt over til at have drenge som konduktører om eftermiddagen. Dette er formodentligt afskaffet allerede inden 1930.

I Århus blev de første buslinier startet op i 1932 af Århus Sporveje, hvor busserne altid har været enmandsbetjente.

Udviklingen i København

Samtlige busser som leveredes indtil 1936 var benzindrevne, som gjaldt såvel de en- som tomandsbetjente busser. De tomandsbetjente busser havde numrene 13 – 60, leveret mellem 1925 og 1936, og de enmandsbetjente busser havde numrene 301 – 316, leveret mellem 1934 og 1936.

I 1936 blev den første dieseldrevne tomandsbetjente bus leveret, som tildeltes nr. 61. De første enmandsbetjente dieselbusser kom i 1938 og indtil starten på den 2. verdenskrig blev der leveret 10 busser, nr. 317 – 326.

Nummerserien for de tomandsbetjente busser fortsatte til og med nr. 99, som leveredes i 1946 i en serie på 5 busser, hvor de fire andre begyndte forfra på nummerserien med nr. 1 – 4. Disse fulgtes af yderligere 7 busser i 1947 – 48, nr. 5 – 11.

I 1949 – 50 blev der leveret 16 én-mandsbetjente busser, nr. 327 – 342. 

I 1950 leveredes den første bus med underfloormotor nr. 12, senere omnummeret til nr. 612, som havde samme udseende som de fire samtidigt leverede trolleybusser, nr. 110 – 113. Fælles for alle 5 busser var at de var bygget på Leyland-chassiser hos DAB i Silkeborg.

Året efter, 1951, kom de to første enmandsbetjente busser med underfloormotor, nr. 343 – 344, som blev de sidste i den gamle nummerserie.

I det samme år og året efter blev der leveret 29 busser i 600-nummerserien, nr. 613 – 641. Samtidigt med de sidste to 600-busser, nr. 640 og 641, som leveredes i 1952, blev de 14 første busser i 700-serien leveret, nr. 701 – 714. 600-busserne og 700-busserne til og med nr. 720 havde dørplaceringen 112.

Frem til 1956 blev der leveret yderligere 36 busser, nr. 715 – 760, hvorefter der holdtes en 7 års pause, hvor de sidste 15 busser, nr. 761 – 775, blev leveret.  Både 600- og 700-busserne var tomandsbetjente busser med faste konduktører, medens 800- og 900-busserne var enmandsbetjente busser, der blev leveret i 159 stk. løbende frem til 1964, nr. 801 – 959, hvor de første Leyland Serie I-busser blev leveret til Københavns Sporveje.

Alle 700-busserne fra og med nr. 721 havde dørplaceringen 122, hvor der var indstigning ad bagdørene og udstigning ad midterdørene og fordøren. Fordøren anvendtes til indstigning når bussen kørte som én-mandsbus, ligesom i én-mandsbusserne, nr. 801 – 959, som havde dørplaceringen 120. Fælles for begge bustyper var at de havde sidedestinationsskilt bagved fordøren og på tomandsbusserne desuden over bagdørene, nr. 721 – 760. For de sidste 15 busser, nr. 761 – 775, fra 1963 var det bageste sidedestinationsskilt placeret foran bagdørene.

 

Fælles for alle de gamle busser var at de havde et opklappeligt skilt og der var følgende regler:

For tomandsbetjente busser gjaldt følgende: Når skiltet var klappet op, var der en hvid tekst på sort baggrund; ”Indstigning ad bageste dør”, hvor der på destinationsskiltet over bagdøren stod hvor bussen kørte hen, medens på destinationsskiltet bag fordøren stod; ”Ingen indstigning”. Når skiltet så var klappet ned, var der ligeledes en hvid tekst men da på en rød baggrund; ”Enmandsvogn indstigning foran”, hvor der på destinationsskiltet bagved fordøren stod hvor bussen kørte hen, medens der nu på destinationsskiltet over bagdøren stod; ”Ingen Indstigning”.

For enmandsbetjente busser gjaldt følgende: Når skiltet var klappet op, var der en gul tekst på rød baggrund; ”Kun adgang med forudindkøbte billetter eller kort Indstigning foran”: Når skiltet så var klappet ned, var det de samme regler som det var for tomandsbusser, når disse kørte som enmandsbusser. Med hensyn det røde skilt med den gule tekst, var det en driftsform som praktiseredes på linierne 37, 42 og 43, hvor busserne kun medtog passagerer som havde købt billet eller kort inden indstigningen.            

Niels-Folke Vallin og Tommy Rolf Nielsen Martens