FS nr. 50 med HUR´s formand Mads Lebech og DKS nr. 17 med HUR´s adm. direktør Claes Nilas. Photo Tommy Rolf Nielsen Martens

På billedet ses FS nr. 50 med HUR´s formand Mads Lebech og DKS nr. 17 med HUR´s adm. direktør Claes Nilas som vognstyrere der skulle markere integrationen af de to samlinger. Foto Tommy Rolf Nielsen Martens

Den store integrationsdag

Den 15. maj 2004 vil gå over i historien som den dag hvor det blev markeret at HT Museet blev integreret i Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Dette skete på basis af en enstemmig politisk beslutning i HUR. Samtidigt betød denne beslutning. at samlingen fra HT Museet ikke blev spredt for alle vinde, hvilket ellers kunne ske. Det er samtidigt en anerkendelse af det som museet står for.

Ved at klikke på de enkelte billeder åbner disse sig i et nyt vindue, som kan lukkes igen ved at klikke på krydset i øverste højre hjørne. Hvis ikke det er nok med at se billederne så kan man tage en tur på museet. Yderligere oplysninger på museets hjemmeside; www.sporvejsmuseet.dk  

Jeg var taget en tur over på sporvejsmuseet, som i øvrigt var mit første besøg her, men slet ikke det sidste. Jeg er for i øvrigt medlem af Sporvejshistorisk Selskab som ejer museet og ulønnet medarbejder, hvor jeg yder min indsats i Odense. Her restaurerer vi to gamle bivogne og en bus fra Odense. Jeg har dog ikke arbejdet på museet endnu men det kommer på et tidspunkt.

Jeg var ude at køre med RBG 2412, FS 50, KS 437 - 1460 og ÅS 1, hvor sidstnævnte blev brugt til et humoristisk indfald. Det kom sig af at jeg var sammen med Thomas Hildebrandt, som også er medarbejder på museet. Jeg ringede på mobilos til Svenn-Erik Nielsen og Jørgen Wiegandt der også er medlemmer af foreningen som Thomas Hildebrandt er det. Svenn-Erik kunne fortælle mig at de netop havde stillet bilen, som jeg fortalte Thomas. Vi konstaterede at Århus-vognen ikke havde de to herrer med, så Thomas sagde at jeg skulle køre med på vognen ned til parkeringspladsen sammen med ham som vognstyrer, da det er han uddannet til. Svenn-Erik og Jørgen gloede noget, da de så Thomas og mig sammen med den tjenestegørende vognstyrer i førerrummet. 

Jørgen og Svenn-Erik havde været til generalforsamling i Bushistorisk Selskab i Skelskør, som både de, Thomas og jeg er medlemmer af, men ikke nok med det vi er også medlemmer af Foreningen Busfronten hvor de tre andre er bestyrelsesmedlemmer. Jeg havde prioriteret sporvejsmuseet frem for generalforsamling i Skelskør, da det der skulle markeres på museet var en enestående begivenhed, medens at generalforsamlinger jo finder sted hvert år.  

Under besøget mødte jeg også vores formand og museumsleder Mikael Lund der havde en travl men også historisk dag, og andre medlemmer jeg kender, som for eksempel Torben Liebst, Ole Iskov, Erik Hedal Nielsen og foreningens kasserer Svend Christensen der den dag var tjenestegørende som vagthavende.

Billedgalleri

FS 70 (1915) + FS 78 (1913) 

Foran Valby gamle remise stod FS nr. 50, der er en toetagers motorvogn fra 1915. Udseendet og nummeret havde den kun indtil 1919 da den blev til KS nr. 419 og malet om til KS-farver. Som sådan kørte den indtil 1933 da det var slut med toetagers vogne i København og den blev museumsvogn. Men hov-hov sider der ikke et australsk flag på fronten? Joh det gør der for dagen før havde vi nemlig fået en kronprinsesse Mary til vores kronprins Frederik. Hun var fra Tasmanien, der er en australsk delstat. Vores formand og museumsleder Mikael Lund så flaget – han vidste hvor det kom fra og bar det hen til en bestemt bil!
FS 70 (1915) + FS 78 (1913) 

Torben Liebst UU 40 880

Her er bilen med reg. nr. UU 40 880 tilhørende Torben Liebst og fotograf for museet og foreningen. Det australske flag på tagantennen afslører med al tydelighed at bilen tilhører gerningsmanden bag "udåden" mod FS nr. 50 som Frederiksbergs borgmester og formand for HUR Mads Lebech skulle køre senere på dagen. Derfor kunne det australske flag ikke sidde på den gode gamle Frederiksberg-vogn. Det der med "downunder" vender vi tilbage til længere ned på siden. Torben Liebst er også en spøgefugl og havde gang i den høje stige så han kunne få nogle gode billeder i kassen.
Torben Liebst UU 40 880
OS 12 (1913) Inde i Valby gamle remise stod OS nr. 12 fra 1913. Den havde jeg sidst fotograferet i begyndelsen af 1990´erne hvor den var under restaurering. Den er der brugt mere end 16.000 arbejdstimer på for at få den i køreklar stand. Den blev færdig i september 1997. Vognen blev leveret sammen med to andre motorvogne til "Havnelinien", som netop åbnede i 1913. De er identiske med 11 vogne leveret to år tidligere. Efter omstillingen af "Havneliniens" afløser "Skibhuslinien" til trolleybus i august 1939 blev den sammen med nr. 6 solgt til Uppsala i 1945 hvilket jo faktisk blev dens redning.
OS 12 (1913)

RBG 2412 (1957)

Man kunne godt tro at vi var kommet til Fruens Bøge, men ak nej vi er ved Ejlers Eg, hvor vendesløjfen for skovstrækningen ligger. Her står prototypen for alle de Københavnske ledsporvogne, RBG nr. 2412, som afprøvedes i København 1957/58 på linie 2. Dette medførte en bestilling på 100 stk. ledsporvogne fra Düewag (KS nr. 801 – 890). Den sorte hytte er en ventesal fra Fruens Bøge hvor Odense Sporvejs "Hovedlinien" havde sin ene endestation. Den anden lå i Hunderup Skov, som toges i brug i 1923. Indtil da var endestationen på Bülowsvej, hvilket man kan læse om i Ole Iskovs bog om Odense Sporvej.
RBG 2412 (1957)
ÅS 1 (1945) I anledning af den anden store begivenhed, kronprinsebrylluppet dagen før, kørte ÅS nr. 1 med australske og danske flag som busserne i HUR havde gjort. I resten af landet nøjedes busserne med danske flag. Hver af flagene på Århus-vognen havde hvide vimpler ligesom HUR-busserne havde det. Vognen som er fra 1945 er en genopbygning, da næsten alle vogne blev ødelagt under Schalburgtagen mod remisen natten mellem den 21. og 22. august 1944. Denne vogn og en bivogn (nr. 41) blev genopbygget hos KS, medens 11 motorvogne og 11 bivogne blev det hos vognfabrikken Scandia i Randers. I 1947 blev der nybygget 8 motorvogne og 6 bivogne.
ÅS 1 (1945)
KS 575 (1938) + KS 1578 (1941)  En vellykket vogntype var den københavnske Lunding-type, her i repræsenteret af KS nr. 575 fra 1938 og bivogn KS nr. 1578 fra 1941. Denne type havde bogier og der blev bygget 118 motorvogne og 83 bivogne indtil anden verdenskrig satte en stopper herfor. De 108 af motorvogne var KS nr. 501 – 608 og de 10 andre var NESA nr. 921 – 930 (fra 1953 KS nr. 609 – 618). Bivognene var KS nr. 1501 – 1583. Udover denne vogn, er der NESA nr. 929 som er under restaurering, da NESA fik deres 10 vogne i 1934 og da NESA indstillede sporvognene i 1953 fik vores vogn nr. 617 hos KS og som sådan kørte den frem til 1972.
KS 575 (1938) + KS 1578 (1941) 
FS 50 & DKS 17 På billedet ses FS nr. 50 med formand for HUR Mads Lebech, der er borgmester i Frederiksberg, og DKS nr. 17 med administrerende direktør for HUR Claes Nilas som vognstyrere, selvfølgelig under kyndig vejledning af vores kompetente folk. Dette skete for at markere integrationen af de to samlinger. Forinden havde vores formand og museumsleder Mikael Lund og Mads Lebech holdt taler. Sidstnævnte kom ind på at det var en enstemmig politisk beslutning om at sporvejsmuseet skulle overtage HT Museet. Al flytning af samlingen fra både udstilling og depoterne blev nået til tiden.
FS 50 & DKS 17
KS 329  (1949) En af de busser som fulgte med var KS nr. 329 (K 32.329), en Leyland Comet fra 1949. Det er en enmandsbetjent bus, da alle busser af den type havde 300-numre (reg. nr. K 32.xxx) og tomandsbetjente busser havde numrene 1-99 (reg. nr. K 8001 – K 8099). Trolleybusser havde nr. 101 – 113. De første tomandsbetjente busser med unterfloormotor fik 600-numre (reg. nr. K 8xxx), men relativt hurtigt bliver det ændret til 700-numre (reg. nr. 24.xxx indtil 1958). De enmandsbetjente busser med unterfloormotor fik 800- og 900-numre (reg. nr. K 32.xxx indtil 1958). Busserne med 600- og 700-numre kunne også anvendes til enmandsbetjening, hvorfor der var anbragt et klapskilt på fronten.
KS 329  (1949)
KS 314 (1934) Det er en blandt de første enmandsbetjente busser, KS nr. 314 (KS K 32.314), en Reo fra 1934. Den er benzindreven og fra året efter at de første enmandsbetjente busser kom. Siden 1913 havde der kørt tomandsbetjente busser først hos Frederiksberg Sporveje og da det blev overtaget af Københavns Sporveje i 1919 så af dette selskab. Desuden er der en Dion Bouton bus fra 1913, FS/KS nr. 1 (K 8001) og en Triangel bus fra 1933, KS nr. 41 (K 8041) som er køreklare. Desuden er der en Triangel fra 1929, KS nr. 37 (K 8037) som trænger til en omfattende restaurering. Det er hvad der er af busser fra før 1945.
KS 314 (1934)

KS 100 (1901) + KS 1253 (1909)

KS nr. 100 er fra 1901, med bivogn KS nr. 1253 fra 1909, leveret til selskabet "De Kjøbenhavnske Sporveje A/S" (DKS) som blev overtaget af kommunen i 1911. Frem til dannelsen af HT i 1974 hed det Københavns Sporveje (KS). Denne vogn leveredes som toetagers vogn men fik første sal fjernet i 1924, ligesom KS nr. 22 og 23 fra 1900. Disse to andre vogne ombyggedes til slibevogne i 1952 og kørte som sådan indtil 1972. De er begge bevaret på sporvejsmuseet, hvor nr. 23 forbliver som slibevogn S1. Nr. 22 som er under restaurering, hed S2 da den var slibevogn og den bliver toetagers vogn igen. Begge slibevogne var en del af den gave som foreningen fik af KS i 1972.
KS 100 (1901) + KS 1253 (1909)
KS 275 (1907) + KS 389 (1909) Denne vogn tilhørte oprindeligt A/S Tuborg Klampenborg elektriske Sporvej (TKES), hvor den havde nr. 575. Den overgik til KS hvor den senere fik nr. 275 som på billedet. Vognen som er fra 1907 blev overtaget da den var 60 år gammel. Bagpå vognen er der en åben bivogn, KS nr. 389 fra 1909, som forsvandt fra de københavnske gader i 1936. De solgtes til Helsingfors/Helsinki i 1940. TKES blev til NESA (Nordsjællands Elektricitets og Sporvejs Aktieselskab) i 1911, der for trafikdelens vedkommende blev opslugt af HT i 1974, men da det også er et elektricitetsselskab eksisterer det stadig den dag idag.
KS 275 (1907) + KS 389 (1909)
KS 437 (1918) + KS 1460 (1920) Den første vogn som foreningen anskaffede var KS nr. 437, hvilket der besluttedes allerede på den stiftende generalforsamling den 8. februar 1965. Det var den første type med tværsider. Hidtil havde KS fået vogne med langsæder. Udover søstervognen KS nr. 430, som KS selv havde gemt, var det de eneste. Hvis beslutningen ikke var taget så havde vognen ikke eksisteret i dag. Begge vogne er fra 1918 og bivognen bagpå nr. 437, er KS nr. 1460 fra 1920. Vognene 430 og 437 havde oprindeligt numrene 678 og 685.
KS 437 (1918) + KS 1460 (1920)
KS 815 (1960) Man havde nær sagt en skrammelkasse, men det er det ikke, da det er en af de gode gamle københavnske Düsseldorfere som endte i Alexandria i Ægypten. Denne vogn er APTA nr. 815, som havde det samme nr. hos KS. Sammen med nr. 890 blev den købt af foreningen i 2001 og transporteret hjem. Det har for begge vogne og alle de andre været en hård omgang i det ægyptiske, hvor karrosseriskader bare er blevet limet eller tapet sammen. Desuden er enkelte døre blevet afblændet, men ellers har de beholdt deres gamle numre fra København. Kun 99 vogne blev sendt til Ægypten da nr. 841 brændte. Typen leveredes fra 1960 til 1968. Året efter begyndte eksporten til Ægypten som afsluttedes i 1972.
KS 815 (1960)
RBG 2415 (1957) Da restaureringen af de to københavnske Düsseldorfere, KS nr. 815 og 890, kræver en del reservedele, er der købt en del lignende vogne til at klare behovet. Udover RBG nr. 2412, som skal bevares er det tre andre fra RBG, nr. 2401, 2410 og 2415, samt den metersporede Mühlheimer-vogn nr. 255 og de to fra Norrköping, nr. 73 og 74, som har deres oprindelse i Duisburg. I Duisburg havde de nr. 013 (1058) og 011 (1056). De to vogne i Norrköping blev fundet af nogle medlemmer der ligesom jeg også er medlem af Foreningen Busfronten.
RBG 2415 (1957)
RBG 2401 (1956)

En anden af de fire Düsseldorfere fra RBG, her nr. 2401. Den var få dage forinden kommet til sporvejsmuseet sammen med nr. 2415. Nr. 2410 kom til sporvejsmuseet sidste år (2003). De to senest ankomne vogne har ikke været anvendt som driftsvogne på museet i modsætning til nr. 2410 og 2412. En af de tre RBG-vogne, nr. 2401, 2410 eller 2415 skal fortsat være driftsvogne sammen med nr. 2412. Den vogn som skal bevares beholder det design den havde da den blev udrangeret, medens nr. 2412 har originaldesignet.

RBG 2401 (1956)
DKS 17 (1897) + DKS 283 (1863 ?) Da den elektriske drift indførtes i 1897 var det ikke med luftledning, men med akkumulatorer, hvor DKS nr. 17 fra 1897 var en af dem. Fem år senere ombyggedes den til normal luftledningsdrift. Bivognen er KS nr. 283 fra mellem 1863 - 1872, ombygget fra hestesporvogn i 1902. I øvrigt var man i de første år med luftledningsdrift bange for vagabonderende strøm hvorfor vognene kørte med to trolleystænger i den indre by. Her var der for hvert spor ophængt en plustråd og en minustråd. Men efterhånden blev skepsisen overvundet, så det var nok med en tråd. Der er en øvre grænse for hvor høj spændingen må være i køretråden da det er på offentlig vej. På jernbaner er der ingen øvre grænse. 
DKS 17 (1897) + DKS 283 (1863 ?)
RBG 2410 (1956) Den tredje af de fire Düsseldorfere er RBG nr. 2410. Ironisk nok har de samme numre som den nummerserie City Trafik er blevet tildelt af HUR (tidl. HT), men Arriva og Connex bruger også samme nummerserie udenfor HUR. City Trafik havde busser med nr. 2401, 2410, 2412 og 2415 ved HT. I Århus kører der to busser rundt med nr. 2410 og 2412 for Connex, som oprindeligt leveredes til DSB busser og på Fyn har Arriva nr. 2415 fra samme nummerserie, som sammen med busserne nr. 2410 og 2412 leveredes til DSB busser i december 1994. En af de hvide busser som DSB busser havde til at køre for Sydbus havde nr. 2401.
RBG 2410 (1956)
KS 327 (1912) KS nr. 327 fra 1912 er en af de såkaldte "vej- og kloakvogne" idet de var bestilt af Københavns Kommune inden overtagelsen af sporvejene i 1911. Det var nemlig "Vej- og Kloakvæsenet" som havde tilsynet med bygningen. Der byggedes 25 stk. af typen. Omkring 1940 – 45 skulle de have været udrangeret men på grund af anden verdenskrig blev de i stedet ombygget med forlængede endeperroner og forøget akselafstand . Efter denne ombygning kørte de da også ind i 1960´erne. 15 stk. af typen ombyggedes til selvkørende saltvogne. Sporvejsmuseet har saltvogn nr. 324.
KS 327 (1912)
NESA 60 (1963) NESA nr. 60, som er en Büssing Senator type 12 er fra 1963 og anskaffet for indvinding af reservedele til nr. 62. Disse 12 busser, nr. 51 - 62, blev anskaffet til afløsning af trolleybusdriften på linie 23 og 24. I øvrigt var der en lignende model fra Büssing, nemlig Präsident med unterfloormotor, medens at Senator havde hækmotor. Da den såkaldte antifascistiske beskyttelsesmur, omkransende de tre vestzoner i Berlin, opførtes i 1961, blev der anskaffet Präsident i et stort antal da den normale leverandør Orenstein & Koppel ikke kunne følge med.
NESA 60 (1963)
KS/HT 547 (1972) Da sporvejsdriften blev afviklet blev der bestilt 85 busser Volvo B59 hos Aabenraa Karrosserifabrik, nemlig KS nr. 511 - 595. KS/HT nr. 547 er en af dem og bruges som reservedele til den tilsvarende nr. 571. Frem til 1981 blev der leveret Volvo-busser med hækmotorer til KS, senere HT. Til bybusserne i Aalborg, Vejle, Nyborg, Svendborg og Holstebro blev der også leveret en del. I øvrigt betød leverancen at DSB i 1972 måtte have deres rutebiler bygget hos Leyland-DAB i Silkeborg på Volvo-chassiser. Volvo forpligtede sig til at få leveret stål fra Leylands leverandør. Men var det i realiteten ikke kimen som blev lagt til at Volvo købte Leyland knap 15 år senere.
KS/HT 547 (1972)
RS 797 (1976) + RS 924 (1967) RSAG nr. 797 er en motorvogn fra 1976 af Gotha-typen, er den nyeste vogn på sporvejsmuseet. Bivognen nr. 924 er fra 1967. Vognene kom til sporvejsmuseet i 1993 og bivognen anvendes som cafevogn på endestationen ved Ejlers Eg. Endestationen toges i brug i 1999, hvorefter normalsporsstrækningen, som havde været åbnet i flere etaper siden den første åbnede i 1985, endelig var fuldført. Smalsporsstrækningen hvor Århus-vognene kører toges i brug i 1978. Det næste der vil ske, er at remise 3 vil blive bygget i de kommende år.
RS 797 (1976) + RS 924 (1967)
KS 470 (1945) + KS 1065 (1947) KS 470 var den sidste vogn jeg fotograferede under mit besøg. Denne type blev kaldet "Scrapvognen" i folkemunde. Den byggedes under og efter anden verdenskrig hvor vognkassen var af træ. Lunding-typen fra 1930´erne var bygget i stål. Denne type blev forbillede for genopbygningen af Århus Sporvejes vognpark, hvor KS byggede det første vogntog og Scandia de næste 11, på grundlag af de tegninger KS udarbejdede. Dette var en enestående indsats når man tager samtidens materialeknaphed i betragtning. Der blev bygget 44 motorvogne og 65 bivogne af denne type, som udrangeredes i 1967/68, kaldtes også for "swingpjatterne".
KS 470 (1945) + KS 1065 (1947)

Afslutning

Jeg følte mig faktisk hjemme på museet, kaldet "Skjolde" blandt venner, men det er jeg ikke den eneste der gør, for det gør alle de andre frivillige medarbejdere også. Selvom integrationen nu er overstået er dette ingen grund til sidde med hænderne i skødet for der skal arbejdes videre.   

Skrevet den 9. juni 2004 af
Tommy Rolf Nielsen Martens

Tilbage - Til toppen