En usædvanlig rutebil

Index | Nyborg Bybusser | Webmaster

Opdateret: 28-08-08 21:53:57

"Folkevognsrugbrød" (VW Type II) har i flere tilfælde været anvendt som rutebil.

Af Tommy Rolf Nielsen:

Den følgende historie er inspireret af et fotografi af et "Folkevognsrugbrød", indsat på ruten Roslev - Sundsøre.

Rutens historie

Den 15. maj 1927 etablerede Aalborg - Hvalpsund Banen (AHB) en jernbaneoverfart mellem Hvalpsund i forbindelse med banens endestation og Sundsøre i Salling. Her etableredes en godsstation.

For at skabe en forbindelse mellem Roslev St. og Sundsøre blev der udstedt koncession til en rutebilrute til "Roslev Borger- og Haandværkerforening" og "Roslev Handels- og Industriforening". Disse to foreninger forpagtede driften ud - fra 1932 til vognmand Niels Østergaard, Roslev.

Ruten blev et vigtig led i en hurtig forbindelse mellem Nordjylland og Mors, idet rutebilen på Roslev station havde forbindelse med togene på DSB-jernbanestrækningen Skive - Glyngøre. De hurtigste forbindelser fra Aalborg havde en rejsetid på ned til 3 timer og 15 minutter. Ruten blev i 1938 på hverdage forlænget til Glyngøre på grund af manglende forbindelse på Skive - Glyngøre banen, som blev drevet af DSB. Denne forlængelse ophørte, da 2. verdenskrigs restriktioner ramte rutebilkørslen. Efter 1945 - i hvert fald både i 50´erne og 60´erne kørtes der en tur fra Glyngøre over Roslev til Sundsøre ved 19-tiden på søn- og helligdage.

Niels Østergaard drev ruten frem til den 31. marts 1969, hvor Aalborg Privatbaner, som AHB var en del af, blev nedlagt. Herefter overtoges driften af vognmand Alfred Madsen, Roslev, som drev ruten frem til senest den 22. maj 1971, hvor DSB´s 364 km lange sidebanenedlæggelse også ramte banen mellem Skive og Glyngøre. Dermed var grundlaget for den lille rute bortfaldet.

Fra 1927 og frem til 1969 gav AHB et tilskud til ruten på 500 kr. årligt i de første år stigende til 2400 kr. årligt i de sidste år.

I anledning af den forestående jernbanenedlæggelse rejste Joen Jensen i marts 1969 i Nordvestjylland, hvor han til sin store overraskelse blev befordret med et "Folkevognsrugbrød" på strækningen Roslev - Sundsøre. Inden afgangen tog han dette billede. I forruden ses en billetmaskine - type Almex A. Det var en rigtig rutebil, Joen Jensen skulle ud at køre med.

Den nye model var mere rummelig og havde runde linier. Motoren nåede i løbet af 70´erne op på 50 - 70 HK. Endelig blev tredje generation præsenteret i 1979. Dieseldrift blev standard og ligesom næsten alle andre bilmodeller blev også "Folkevognsrugbrødet" kantet. Den nyeste model blev lanceret i 1990 med motoren foran og en forøget motorkraft (op til 110 HK).

Niels Østergaards "Folkevognsrugbrød" havde reg. nr. TA 48 094 og var fra omkring 1961. Ifølge de daværende nummerpladeregler var dette "rugbrød" indregistreret som lillebil, idet lillebiler var tildelt nummerserien 48.000 - 48.999.

Mange taxivognmænd havde også det klassiske "rugbrød" som lillebil og taxi, mens det var yderst sjældent at se en vognmand som Niels Østergaard anvende det som rutebil. Det skyldtes blandt andet, at biler med otte pladser ekskl.. føreren ikke umiddel- bart kunne anvendes som rutebil, da der skulle søges tilladelse herom hos myndighederne. De var ikke altid velvillige til at udstede en sådan tilladelse.

Også Aarhus - Hammel - Thorsø Jernbane anvendte et "Folkevognsrugbrød" til sin rutebilrute, Stjær - Galten - Skørring, som blev betegnet "stikruten". Banen anskaffede et fabriksnyt "Folkevognsrugbrød" med reg. nr. X 8890. Da banen blev nedlagt den 31. marts 1956, blev vognen solgt til taxivognmand Mads Hansen, Farre, som ikke anvendte den til rutebil. "Stikruten" blev nedlagt sammen med banen.

I 1994 blev den lokale buskørsel i Nyborg kommune omlagt, og i den forbindelse blev teletaxa og morgentaxa indført til almindelig bybustakst. Morgentaxa kører altid efter fast plan ligesom almindelig rutekørsel. På denne morgentaxarute kører der hver anden uge et moderne 4. generations "Folkevognsrugbrød" fra 1994, med reg. nr. EL 98 315, som tilhører taxavognmand Eigil D, Overgaard Hansen, Nyborg. Han deles med en anden taxavognmand, som har en FIAT minibus, om denne kørsel. Turen kører hverdage undtagen lørdag fra Kogsbølle kl. 7.00 til Nyborg Kirkeplads med ankomst kl. 7.25.

I Tyskland har "Folkevognsrugbrødet" været anvendt i fast rutekørsel på svagt benyttede ruter i noget større omfang end i Danmark.

Sluttelig skal det også bemærkes, at jeg er vidende om, at andre rutebilejere, turistvognmænd og taxivognmænd har anvendt "Folkevognsrugbrødet" til rutekørsel, som f.eks. på Samsø, hvor den lokale vognmand havde fået myndighedernes tilladelse til anvendelse af lillebiler til rutekørsel.

Vognmand Kurt Larsen, "Bisserup Turist- og Rutebiler" har også haft mindst to "rugbrød" både 1. og 2. generationsmodeller i sin vognpark. Kurt Larsen har dog ikke anvendt "rugbrødene" til regulær rutekørsel, men til skolebuskørsel.

"Fredsø Taxi" på Mors har haft mindst fire "Folkevognsrugbrød" i sin vognpark. Dette taxifirma blev ejet af vognmand Christiansen, som senere fik noget bybuskørsel i Nykøbing Mors. Han havde også noget skolebuskørsel, hvor "rugbrødene" har været anvendt på svagt belagte ture.

Efter at Ford i 1965 lancerede "Ford Transit", som kunne have plads til indtil 14 personer afhængigt af vognenes størrelse, var det stort set slut med "Folkevognsrugbrødets" anvendelse som rutebil. "Rugbrødet" har siden stort set kun været anvendt som hyrevogn.

Div. årgange af "Jernbanehistorisk Årbog"

Bøger om VW-biler fra Brekina Verlag

Denne artikel har tidligere været offentliggjort i Bushistorisk Selskab`s medlemsblad "Busbladet" nr. 3, april 1996.