I anledning af at jeg den 18. februar
2000 er blevet tilsluttet Nyborg Almene Antennelaug´s internetopkobling vil jeg komme med
en kort gennemgang på hvad det går ud på og betydning for mine hjemmesider.
Hastigheden på internetopkoblingen
kan under gunstige forhold komme op på 512 kbits/sek., som er væsentligt hurtigere end
den hidtidige opkobling på 28 kbits/sek.. Desuden betyder det også en mere stabil
forbindelse. Tv-kablerne i antennenettet er udbygget til at være
tovejskommunikationssystemer.
Montagen på min bopæl bestod i at
der blev sat en ekstra stikdåse uden på antennestikdåsen, som har et radio- og TV-stik.
Den ekstra stikdåse har tre stikdåser, som udover have de to til radio og TV også har
et til internetopkoblingen. Mellem internetopkoblingen og det digitale kabelmodem er der
et dobbelt afskærmet kabel. Jeg skulle afmontere svøbet på min PC´ers diskdrev, den
såkaldte hightower-model, for at jeg kunne montere et ekstra pci-kort, hvor det digitale
kabelmodem skal tilsluttes. Dette kort blev stukket ind i et ledigt slot på min PC´er.
Servicefolk fra Scantemo Kabel-TV, som servicerer Nyborg Almene Antennelaug´s anlæg,
monterede stikdåsen og afprøvede det digitale kabelmodem.
Efter disse monteringsarbejder kunne
jeg så konfigurere PC´en, for at den kan køre med den nye hardware og bruge den nye
opkobling og siden fredag den 18. februar 2000 kl. 15.15 kører alt planmæssigt. Visse
smarte gratisprogrammer har det dog været nødvendigt at fjerne da de kun kunne køre via
almindelig telefonopkobling, men det har dog ingen betydning i teknisk henseende. På min
PC´s skrivebord er der kommet et nyt ikon andre computere, da jeg i
forbindelse med den nye opkobling er kommet med i et lokalnetværk (LAN), hvor det er
muligt at gøre brug af decideret datatransmission.
I den forbindelse skal det nævnes at
Nyborg Almene Antennelaug siden dets etablering omkring 1970 har samarbejdet med
antennefirmaet Scantemo Kabel-TV, som har afdelinger i København og Vejle. En årrække
var firmaet ejet af den tyske koncern Siemens, men har nu sit gamle navn igen.
I forbindelse med udbygningen af
antennenettet for ca. fem år siden blev der indhentet tilbud hos flere firmaer, hvor det
blev den hidtidige samarbejdspartner som fik ordren. Den daværende formand Jens M. Jensen
lagde vægt i at det blev Scantemo som fik ordren og begrundelse var at de kunne tilbyde
den bedste serviceaftale. En vigtig begrundelse var at når der blev ringet til Scantemo
angående et opstået problem og inden samtalen blev afsluttet, var der allerede en bil
startet op med kurs mod Nyborg, uanset hvad tid på døgnet det var herunder også i
weekenden.
Der blev taget et otteårigt lån i
forbindelse med udbygningen i 1995, men på grund af medlemstilgang og gunstige renter er
dette lån allerede betalt tilbage efter 5 år. I den perioden på 8 år hvor lånet
skulle afvikles skulle alle tilsluttede husstande betale 100 kr. ekstra hvert år. Som
følge af den gunstige rentesituation kunne bestyrelsen forhandle med Scantemo Kabel-TV om
etablering af returvejsanlæg på favorable vilkår. Dette nye returvejsanlæg er NAA´s
ejendom kvit og frit efter 8 år.
Ombygningsarbejderne startede i
august 1999 og var afsluttet ca. tre måneder senere, hvorefter testene kunne udføres. I
januar kunne medlemmerne af NAA begynde at oprette abonnement på internetopkobling via
antennestikket.
Oprettelsesprisen er normalt 995 kr.,
men kan inden den 1. april fås for 600 kr., og det koster 235 kr. at være tilsluttet om
måneden. I forbindelse med tilbuddet på de 600 kr. for oprettelse koster de tre første
måneder 195 kr. hver. Man vil være tilsluttet internettet hele tiden og har et
standardabonnement. Der er en flydende grænse på det månedlige forbrug som er på 200
MB, som dog ikke koster ekstra hvis men en gang imellem kommer til at overskride grænsen
på de 200 MB. Hvis det derimod sker regelmæssigt kan man risikere at få lavet sit
abonnement om til et standard-plus, hvor hver MB udover de 200 MB koster 0,25 kr.!
I forbindelse med at man har tegnet
sit abonnement hos Scantemo Kabel-TV, er det hos Tele Danmark Internet at man har sin
e-mailkonto og kan bruge Tele Danmark Internets newsserver. Det giver også en form for
sikkerhed og tryghed at man har internet til en fast pris, hvor man er forskånet for
økonomiske overraskelser, hvilket ens pengeinstitut kun kan være tilfreds med.
Jeg har personligt altid haft et godt
samarbejde med bestyrelsen for NAA og ser frem til at det også vil fortsætte i
fremtiden, hvor nu også internettet er kommet ind i billedet. Den linie som blev anlagt i
Jens M. Jensens tid som formand er efter hans død for ca. fem år siden også fortsat med
den nuværende formand Per K. Rasmussen, som begge altid har haft en forståelse for den
videre teknologiske udvikling på kommunikationsteknikområdet. Den seneste udbygning med
returvejsanlægget er helt afgjort sket i Jens M. Jensens ånd.
Hvad vil fremtiden byde på? Den
seneste introduktion af kabelmodemet er et nyt skridt i udviklingen af internettet for
alle, hvor man nu ser hastigheder på optil 512 kbits pr. sek. vil fortrænge de gængse
typer modems på 28 kbits pr. sek., 56 kbits pr. sek. og ISDN-modems på 64 kbits pr. sek.
og 128 kbits pr. sek.!
Jeg kunne i den forbindelse være
fræk og ligge store billeder ud på min hjemmeside på op til 1-2 MB hver, men det vil
naturligvis ikke ske, da jeg hurtigt vil jage folk med de langsomme modems væk, hvilket
jeg ikke kan være interesseret i. Det er kun på de såkaldte arkiv-sider hvor jeg har
større billedfiler på optil omkring 300 KB, som med et kabelmodem kan læses ind på ca.
2 sekunder. Med et almindeligt modem kan det tage op til et halvt eller et helt minut at
læse en så stor billedfil ind.
På nuværende tidspunkt er det
udover NAA kun antenneforeningen i Åbybro i Vendsyssel, som har returvejsanlæg, men en
udbygning i resten af landet er allerede i gang, som for eksempel Tele Danmarks Kabel-TV.
Antenneforeningen i Åbybro har også en serviceaftale med Scantemo Kabel-TV.
Med hensyn til min egen hjemmeside
kan jeg bedre aktualisere den uden skelen til minutpriser. Desuden er internet via
TV-satellitter nu også muligt, som også kan komme såvel antenneforeninger som
enkeltbruger til gavn, men det er kun i opstartsfasen endnu.
Tommy Rolf Nielsen Martens
Møllerparken 31
DK-5800 Nyborg
Tlf. +45 65 30 32 96
Fax + 45 65 30 32 76
Mobil + 45 21 76 11 71