 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
I 1931 blev der leveret tre nye busser til Københavns Sporveje (KS), hvoraf de to var 3-akslede, nemlig nr. 38, Büssing med karrosseri fra Vognfabrikken Scandia i Randers og nr. 39 (fra 1951/52 nr. 49), AEC også med karrosseri fra Scandia. Busserne kaldtes "Ormen Hin Lange".
Da KS og NESA i 1938 etablerede de to linier 12 (fra 1945 linie 23) og 24 blev der anskaffet 3-akslede trolleybusser i 1938 og 1939, nemlig KS nr. 101 - 105 og NESA nr. 9 - 16. Trolleybusserne som blev malet gule var bygget på Leyland-chassiser og karrosseriet var påbygget hos Scandia. Designet på karrosserierne mindede meget om de i perioden 1930 - 1941 leverede Lunding-sporvogne, som var bogievogne.
I første halvdel af 1950´erne blev de to 3-akslede busser udrangeret, medens at trolleybusserne kørte indtil 1963, da linierne 23/24 omstilledes til dieselbusdrift, som følge af udbygningen af Lyngbyvejen til motorgade. På den måde blev de gule trolleybusser ofret på privatbilismens hellige alter.
Derefter gik der mange år inden der kom 3-akslede busser til rutekørsel, hvor de første 3-akslede busser dukkede op i det nordjyske i 1999. Foreløbig var det kun Volvo som leverede sådanne busser, der var 13,7 meter lange med Karrosseri fra både Aabenraa og Vest. I år 2000 begyndte de også at dukke op i Hovedstadsområdet, samt Århus og Vejle amter.
Den 17. juni 2001 trådte der en ny køreplan i kraft. Samme dag trådte nye kørselskontrakter efter licitationsrunder i kraft i Fyns Amt og i Hovedstadsområdet. På Fyn blev der indsat fire stk. 3-akslede Scania med karrosseri fra det finske firma LATHI og i København dukkede de første dobbeltdækkerbusser op, som er 3-akslede, som er bygget på Volvo-chassiser. Scania-busserne er også dukket op andre steder i landet.
Generelt har det hele tiden været igennem de 70 år siden "Ormen Hin Lange" at bussernes totalvægt ville/vil overskride grænsen for akseltryk hvis de var/er et 2-akslet køretøj, hvorfor de havde/har en tredje aksel. Grænsen for akseltryk er hævet igennem årene og med indførelsen af 13,7-meter busser er det nødvendigt med 3 aksler. Igennem mange år har man set turistbusser med 3 aksler men det skyldes ligesom dobbeltdækkerbusserne i København totalvægten.
Under besættelsen (1940-45) dukkede der også 3-akslede busser op, men det var en speciel type, nemlig "long frame". Dette skyldtes at man efterhånden manglede store dæk til lastbiler og busser, medens at dæk til personbiler, som var opklodset, var i rigelige mængder. Man erstattede den gamle bagaksel med en booggie, som var 2-akslet. Disse to aksler var forsynet med 4 tvillingehjul med de små dæk til personbiler. Denne manøvre var nødvendig da et personbildæk ikke har en så stor bæreevne som et dæk til busser og lastbiler. Så her spillede vægten også en væsentlig rolle.
De moderne 3-akslede busser er enten udstyret med en medstyrende bagaksel eller en stiv bagaksel. Fordelen med den medstyrende bagaksel er at dækslidet ikke er så stort som den stive bagaksel. Fordelen ved den stive bagaksel er at den er nemmere at bakke med, men forårsager et større dækslid som dog er billigere end vedligeholdelsen af styreteknikken til den medstyrende bagaksel. Ved bakkemanøvre skal man låse den medstyrende bagaksel da den kan sakse ligesom en ledbus og smadre styretøjet i værste fald. Scania går ind for den stive bagaksel medens at Volvo går ind for den medstyrende bagaksel.