Combus nr. 2004 kaldes "Lange Maren", nr. 8250 kaldes "Brede Mette" og andre ledbusser og "Røde orme" i Danmark

Index | 3-akslede busser gennem tiderne | Webmaster

Opdateret: 2006.01.10 19:33:11

Foto Index

"Røde Orm" og Dobbeltdækkere

Combus nr. 2003 og 2004 ("Lange-Maren")

Combus nr. 8250 ("Brede Mette")

Andre ledbusser hos Combus

HT/Bus Danmark 

Prøveledbusser hos KS i 1963

Andre danske ledbusser

Udenlandske ledbusser

Indledning

Med hensyn til linie 121 var det ikke første gang der havde kørt usædvanlige busser, da DSB Rutebiler i 1940´erne og 1950´erne indsatte fem sættevognsbusser, kaldet "Røde Orm" med intern nr. 97, 145,  146, 329 og 330, og fire dobbeltdækkerbusser, nr. 201, 202, 304 og 440. Frem til midten af 1960´erne er disse ni specielle busser fortrængt af de store 12-meter busser, som har været standard siden 1960.

Med hensyn til "Røde Orm" skal det nævnes at man godt kan betragte dem som datidens form for ledbusser. Begge bustyper var alle tomandsbetjente. Da chaufførerne på grund af buskonstruktionerne var adskilt fra passagerne, var det nødvendigt at have en konduktør, ligesom i togene.   

Fra "Røde Orm" til "Lange Maren"

I 1947 blev den første "Røde Orm" leveret til DSB Rutebiler i Valby, som indsatte den på ruten mellem København (Valby) og Køge. Bussen var en Leyland med DAB karrosseri og blev tildelt nr. 97 da DSB indførte nummereringen af rutebilerne i 1955. I 1948 blev de senere nr. 145 og 146 leveret, men var denne gang en Büssing, som de to sidste, fra 1955 nr. 329 og 330, der leveredes i 1951 også var. 

Skagensbanen (SB) fik også leveret en enkelt, som Odense - Kerteminde - Martofte Jernbane (OKMJ) en overgang var interesseret i at købe og anvende på en rute mellem Odense og Lindø-Værftet. Der skal også nævnes at de specielle fiskekølelastbiler, som DSB og SB anskaffede omkring 1950, som var sættevognslastbiler, var forvognen identisk med "Røde Orms" forvogn og bygget på et Leyland-chassis ligesom den første sættevognsbus, nr. 97 fra 1947.

I 1949 blev der leveret to dobbeltdækkerbusser, som senere fik numrene 201 (Guy) og 202 (Daimler), også til DSB Rutebiler i Valby også indsat på ruten mellem København (Valby) og Køge, som i 1951 tildeltes linienummeret 121. I 1950 kom der en Leyland dobbeltdækkerbus, den senere nr. 304. Endeligt kom der i 1954 atter en Guy dobbeltdækkerbus, som året efter fik nr. 440. 

Det blev den sidste specialbus som blev indsat på linie 121, da i 1955 begyndte de store Volvo-busser at dukke op, som var bygget på B658-chassiser hos Nordisk Karrosserifabrik i Svendborg. En periode på fem år blev på den måde indledt, hvor den store bustype fik en stadig større andel af leverancen. Den sidste af de små frontmotorbusser var en Volvo B61597 med nr. 769, som indregistreredes den 6. april 1960. 

Efter 1960 når de store busser blev leveret, blev de ni specielle busser fra perioden 1947 til 1954 efterhånden udrangeret frem til 1964. Derefter skulle der gå 13 år førend at der atter dukkede specielle busser op på ruten mellem København og Køge, denne gang på linie 122E, nemlig 10 ledbusser. Yderligere fem år gik inden også DSB Rutebiler fik sin første ledbus, nr. 863, som efter en prøveturnering rundt omkring i landet endte i Vejle og indsat på rute 203 mellem Vejle og Kolding. På Fyn prøvekørtes den på rute 810 mellem Odense og Bogense via Søndersø    

I 1977 fik HT leveret 10 stk. ledbusser bygget hos DAB i Silkeborg, som var Leyland-busser med en svejtsisk Saurer-motor. Den svejtsiske busfabrik Saurer havde også leveret selve leddelen med harmonika. De ti busser fik nr. 798 - 807, fik omkring 1984 en Volvo-motor type THD100EC. Det skal også nævnes at busserne var udstyret med halvautomatiske 5-trins Wilson-gearkasser, da de samtidigt leverede nærtrafik- og landevejsbusser, som var Volvo B58 fik Wilson-gearkasser, dog 4-trins. 

I 1980-81 blev der leveret 10 stk. Leyland-ledbusser, nr. 1292 - 1301,  til HT, som denne gang havde Leylands egen motor, da Leyland nu havde en turboladet motor i deres program. Busserne fik en helautomatisk 5-trins Allison MT654-gearkasse. Halvdelen af denne serie ledbusser fik senere Volvo-motor. 

Samme år (1982) hvor DSB fik sin første ledbus, nr. 863, fik HT leveret 10 stk. ledbusser, nr. 1510 - 1519, som også var Leyland, men med en 3-trins Voith-gearkasse. Denne serie var byledbusser med dørplaceringen 2220, medens de to tidligere serie var nærtrafikledbusser med dørplaceringen 2110.

DSB første ledbus, nr. 863 var den første ledbus fra Volvo, hvor både forvognen og hængeren var af Volvos egen produktion. Typen baserede sig på Volvos B10M-chassis, lanceret i 1980, som fik betegnelsen B10MA. Ligesom HT´s nr. 1292 - 1301, havde den en 5-trins Allison MT654-gearkasse. 

Nr. 863 fulgtes i 1983 af nr. 954 og 955 og de tre busser var identiske. Samme år fik HT sine seks første ledbusser fra Volvo, nr. 1528 - 1533, der ligesom DSB Rutebilers nr. 863, 954 og 955, fik påbygget karrosseri hos Aabenraa Karrosserifabrik. Hos Aabenraa Karrosserifabrik er ledbusserne blevet fremstillet på to produktionslinier medens almindelige busser fremstilles på en produktionslinie. Efter at Volvo har overtaget Aabenraa Karrosserifabrik og gjort den til en underafdeling af Karrosserifabrikken Säffle, produceres der ikke ledbusser i Aabenraa mere. Den første Säffle-ledbus leveret til DSB busser i Vejle i 1996, har nr. 2486 . 

De næste to ledbusser der leveredes i 1985 var teknisk set identiske med nr. 954 og 955:

Specielt om Combus nr. 2003 og 2004

I april 1985 blev der leveret to ledbusser, nr. 003 og 004, til DSB Rutebiler i Århus til brug på lufthavnsruten mellem Århus og Tirstrup. Busserne blev leveret i røde farver, men blev malet hvide som totalreklamebusser for SAS. Dørplaceringen var oprindeligt 1010, fordelt med en fordør i forvognen og en dør foran akslen i anhængeren.

I forbindelse med ombygningen til almindelige landevejsbusser i 1992 blev der desuden indbygget en midtdør i forvognen og dørplaceringen var herefter 1110. Ombygningen i 1992 skyldes at der blev indsat to nye ledbusser på lufthavnsruten, nr. 294 og 295. Nr. 003 blev efter ombygningen totalreklamebus for Fyns Telefon Erhverv som nr. 004 blev det for Bilka. DSB busser blev omdannet til et aktieselskab i 1995 og omdøbt til Combus den 28. august 1997.

I 1994 blev busserne omnummereret og de fik numrene 2003 (ex. nr. 003) og 2004 (ex. nr. 004). DSB Rutebiler som i mellemtiden var kommet til at

Medens at bus nr. 2003 stadig befinder sig i Århus, blev nr. 2004 overflyttet til International Busområde i 1995. Men året efter blev nr. 2004 overflyttet til Busområde Fyn og stationeret i Svendborg. I december 1996 blev den malet i Fynbus-farver.

I det fynske kom den til at køre på rute 930 om morgenen med en dobbelttur mellem Svendborg og Glamsbjerg, samt som dubleringsbus fredage, lørdage og søndage på rute 910 mellem Svendborg og Nyborg.

Desuden i forbindelse med Midtfyns Festivalen i Ringe har den kørt mellem Nyborg og Ringe på rute 940, som gennemgående bus. 

Som planerne er nu skal nr. 2004 køre frem til år 2001. Efter at den kom til Fyn er den blevet kaldet for "Lange Maren", men bliver også kaldet for "Ø-pølsen (kend den på knækket)". Mens den var hvid blev den også kaldet for "Melormen".

Specielt om Combus nr. 8250

I februar måned 2000 fik Combus en anden ledbus til Svendborg til erstatning for nr. 2004. Den "nye" ledbus var oprindeligt leveret til rutebilejer Thorkild Kristensen i Dronninglund, som han tabte til Dania Bustrafik i 1996 i forbindelse med en licitationsrunde. Hos Dania Bustrafik fik den nr. 3244 og ommalet i NT-farver. I 1999 er den blevet fortrængt af de nye 13,7-meter busser og kørte en periode i Internationalt Område. I de kommende år kan 13,7-meter busserne delvis fortrænge ledbusserne.

Efter visitten i International, er den overflyttet til Fyn,  hvor den atter er blevet ommalet, nu i Fynbus-farver. Den 7. februar 2000 blev den afhentet i Odense af en kvindelig chauffør, for at den skulle til Svendborg. Den 8. februar 2000  er den blevet indsat i stedet for nr. 2004, som herefter overførtes til busbanken i Holbæk.. På grund af den kvindelige chaufførs fornavn blev bussen ret hurtigt kaldet for "Brede Mette" og hun har en storebror som kører bybus i Svendborg. 

Det blev ikke længe at den kom til at køre i det fynske, da den kørte for sidste gang søndag den 8. juni, da man fik 47 nye Scania-busser, heraf  4 stk. 13,7-meter busser. Disse fire busser må hver have 100 mennesker med og de to af dem er indsat på rute 910, hvor der er god brug for dem både på hverdage og i weekenden. Søndag aften kl. 19.26 og 20.26 fra Nyborg station køres der med en lang bus og en almindelig bus på 12 meter. De to som kører på rute 910 er stationeret i Svendborg, medens de to andre er stationeret i Assens og Bogense, hvor de kører hovedsageligt på rute 850, men dukker også op på ruterne 810 og 840.

Udviklingen frem til i dag

Udover DSB og HT har Århus Sporveje også fået leveret et større antal ledbusser af flere omgange. Desuden har en del private rutebilejere og privatbaner også fået leveret ledbusser.

Odderbanen fik leveret fire Scania-ledbusser, hvor hækmotoren er placeret på hængeren, ligesom de tyskbyggede hækmotorledbusser. Disse fire Scania blev efter relative få år i drift afløst af Volvo-ledbusser og kører nu i Helsingborg.   

I forbindelse med licitationer af buskørslen rundt omkring i landet siden 1994 har DSB busser/Combus også overtaget nogle ledbusser, nr. 8074 fra Hjørring Privatbaner i 1995, nr. 8117 fra Papuga Bus, Vejle, i 1996 og nr. 8250 fra Dania Bustrafik i 1998. 

I de senere år hvor de nye typer busser af typerne laventre, f. eks. Volvo B10BLE, og lavgulv, f. eks. Volvo B10L er fremkommet, kan sidstnævnte type også fås som ledbusser, f. eks. Volvo B10LA.

I København kører der lavgulvsledbusser af tysk fabrikat, både Mercedes og MAN. Specielt med MAN-ledbusserne har der gentagne gange været problemer, blandt andet udbrændte der en totalt

Til toppen